søndag den 25. april 2010

Foreningen Knipling i Danmark

Foreningen Knipling i Danmark har i år 25 års jubilæum og har i den forbindelse udgivet en jubilæumsbog med 25 mønstre. Jeg har haft den store ære at få et mønster med i bogen. Inspirationen til julestjernen - der forøvrigt også indeholder myrtetråd som indlægstråd og giver den tredimensionel effekt - fik jeg fra en af min søde søsters tegninger.


Jubilæumsbogen kan man få fingre i ved at kontakte Foreningen Knipling i Danmark - hvis de altså stadig har flere tilbage.
Det minder mig om, at jeg som 14-15-årig deltog i foreningens årlige konkurrence med den første store knipling jeg selv havde tegnet. Vandt desværre ikke, men jeg tror min interesse for at tegne kniplinger blev skabt der.

torsdag den 1. april 2010

Påske og forårskniplinger

Så blev det tid til mit første indlæg på min blog. Forhåbentlig kommer der mange flere. Jeg har i foråret designet to påskeæg til et kursus i Herlev.
Efter opfordring og et efterhånden stort lager af ubrugt myrtetråd har jeg kastet mig ud i at prøve kræfter med at indkorporere den i kniplinger og må indrømme, at jeg er forbavsende begejstret.

Det kan være lidt svært at se den, men myrtetråden giver et ret fint spil i kniplingen og så hjælper den med at holde kniplingen i facon - og det kan være rart når det drejer sig om ophæng der tilbringer det meste af året pakket ned.